En klub for alle Skørping Skakklub Start Kalender Turneringer Klubliv Hall of Fame Klubbladet Partier Opgaver Live galleri oa
Gammelt nyt fra 2018-19 23/3 2018 Det spritnye klubblad er på banen - se ovenfor Det er som sædvanligt spækket med spændende skakstof, fx et fyldigt referat fra vores Steinitz-aften og en lang artikel af Bent Kargaard om den spændende afslutning af Holdturneringen. Her spillede førsteholdet som bekendt remis mod Viby, der var på hjemmebane. Og det var lige præcis nok til at sikre endnu en sæson i 2. division, da Richard Lilja vandt på 2. bræt - dvs. gevinst på øverste bræt afgjorde kampen. Bo Lassen vandt også sit parti mod en højt ratet spiller, og i det hele taget var det en fantastisk holdpræstation mod en på papiret meget bedre modstander. Læs selv reportagen. En del medlemmer er også aktive uden for klubben, fx deltager en del i turneringen i Aars. En gruppe bestående af Bo Bøgh Lassen, Niels Chr. Davidsen, Peter Mikkelsen og Regnar Simonsen deltog i en bededagsturnering på Brobjergskolen i Aarshus. Det var en hurtigturnering, og de endte midt i feltet, men vi mødte også mange stærke spillere, fx spillede Peter Mikkelsen mod Allan Stig og var tæt på at holde remis (han førte med en kvalitet) I løbet af sommeren vil der være sommerskak og mad rundt om ved nogle af klubbens medlemmer - hvem, det kommer senere. Men det kan helt sikkert anbefales at komme til disse hyggelige arrangementer. 28/4 2018 Skakåret i klubben rinder mod ende. Klubturneringen er færdigspillet, og vinderne i de 4 grupper blev efter 7 runder: G1: 1. Peter Mikkelsen (7p !!), 2. Johannes Struijk (4½) G2: 1. Jon Johnsen (5½), 2. Søren Hauge (5½) G3: 1. Jesper Hansen (5), 2. Jesper Møller (5) G4: 1. Stener Mousten (5), 2. Leif Larsen (5) Peter Mikkelsen blev således fortjent klubmester i sæsonen 2017-18, da han også vandt efterårsturneringen. Andre placeringer kan ses ved at gå ind under “Turneringer” og vælge “Aktuel” Fredag den 4. maj er der afslutning; det sker i år i Arden, men som sædvanlig er der god mad, musik, quizzer og lynskak. 23/6, 2018 Sommeren står for døren, alligevel er der flere muligheder for skakaktiviteter. Fx arrangeres der sommerskak hos udvalgte medlemmer - kontakt formanden for datoer og steder. Indtil videre er der skak ved Lars Jørgensen, mandag den 25. juni. Man kan også læse det nye klubblad, der fyldt til bristepunktet med partier, historier og meget andet. Man kan fx læse et stort referat fra generalforsamlingen. Det nye skakår starter mandag den 6. august. 12/7, 2018 Der er sommerskak ved Stener Mousten mandag den 16. juni kl. 18:00. Det foregår på Granvej 7 i Rebild. Tilmelding senest om søndagen til stener@hotmail.dk eller 60 74 28 15. Kalenderen for det kommende skakår er nu klar - se under relevant fane De fleste punkter under aktuelt er nu flyttet til “Gamle nyheder” under fanen “Klubliv” Medlemslisten er opdateret. Husk at der er kæmpeskak på torvet i Skørping under byfesten. Det sker lørdag den 18. august fra kl. 10:00 til ca. kl. 13:00. Alle kan deltage - også spillere uden for klubben. Det anbefales, at man tilmelder sig senest dagen før, men man kan også bare møde op. 22/8, 2018 Sommeren går på hæld og en ny spændende sæson står for døren. Klubturneringen starter på mandag (27/8); det er ved at være sidste chance for tilmelding. Resultater vil som altid kunne ses på denne hjemmeside (eller DSU´s). Men ellers er der mange andre aktiviteter hen over året - se kalenderen og mød gerne frem. Husk interesserede altid kan komme forbi og få en skaksnak og nogle uforpligtende spil. I forbindelse med Skørping Festuge var der kæmpeskak og lynskak på torvet. Kæmpeskak blev vundet af Benny Grønhøj fra Aars/Nibe. 26/8, 2018 Klubturneringen er nu klar til at begynde; 32 forventningsfulde spillere er fordelt i 4 grupper á 8. Resultater vil løbende kunne følges her på siden - se under “Turneringer”; alternativt kan man også se resultaterne på DSU´s hjemmeside. 11/9, 2018 Klubturneringen er kommet fint fra start. 3 runder er spillet, og de førende netop nu er: G1: 1. Peter Mikkelsen og Jon Johnsen, 2½ G2: 1. Peter Langeland (2), 2. Brian Pedersen (1½) G3: 1. Lars Jørgensen (2½), 2. Rasmus Røge (2½) G4: 1. Stener Mousten (2), 2. Erik Christensen (2) Der mangler endnu 4 runder, så meget kan ske endnu. x/10, 2018 Klubturneringer kører planmæssigt, og nu er der kun 2 runder tilbage af de 7 i alt - så det spidser til i alle grupper. De førende er: G1: 1. Peter Mikkelsen (4), 2. Jon Johnsen (3½) G2: 1. Peter Langeland (3½), 2. Patrick Lemonnier (3) G3: 1. Rasmus Røge (4½), 2. Lars Jørgensen (3½) G4: 1. Stener Mousten (4½), 2. Jens Müller (4) 4/11, 2018 Klubturneringen for efteråret er færdigspillet. Vinderne i de 4 grupper blev efter 7 runder: G1: 1. Peter Mikkelsen (6), 2. Jon Johnsen (5½) G2: 1. Brian Pedersen (4), 2. Sven E. Østergaard (4) G3: 1. Lars Jørgensen (6½), 2. Rasmus Røge (5) G4: 1. Stener Mousten (5½), 2. Jens Müller (5) Vinderen af G1 skal spille med vinderen af forårsturneringen om det endelige klubmesterskab. De andre resultater fra klubturneringen kan ses under relevant fane foroven. Der er en vigtig ændring til kalenderen. Lynmesterskabet afholdes den 17. december samtidig 11/11 2018 Det nye klubblad er nu klar og kan ses under fane øverst. I mandags var der indledende runder i klubbens pokalturnering; resultater kommer senere her på siden. I næste weekend skal divisionsholdet op mod Nordre fra Århus. Nordre er nok favoritter og stiller med flere kendisser - fx Nina Højbjerg, Michael Øe og Jan Rewitz. 3/12 2018 Den nye klubturnering for foråret starter allerede den 10. december; man kan tilmelde sig via DSU´s hjemmeside eller direkte til formanden. Husk også at sætte kryds i kalenderen for den årlige og traditionsrige skakjulefrokost. Det sker om aftenen den 28. december. Lynmesterskabet afholdes den 17. december. 12/12 2018 Pokalturneringen er afviklet, og favoritten Peter Mikkelsen vandt i finalen over Jon Johnsen. Klubturneringen for foråret er også begyndt, og resultaterne kan følges her på siden eller via DSU´s hjemmeside. Der var ikke mindre end 42 spillere tilmeldt, og som noget nyt måtte vi derfor spille i den store sal på kulturstationen. Af de 42 spillere kommer de 6 fra andre klubber, hvilket er rekord. I Divisionsturneringens 3. runde tabte vi knebent til Aalborg 2 (3½-4½), men nu er vores spillere begyndt at vinde partier; både Richard Lilja og Niels Chr. Davidsen vandt nogle spændende partier. 16/12 2018 Det spritnye klubblad er på banen - tjek fanen ovenfor - og det er som sædvanlig spækket med interessant skakstof; fx et fyldigt referat af pokalturneringen, opgaver og interessante partier. Julefrokost 2018 Finna stod for maden - i år veltilberedt flæskesteg, kartoffelsalat med tilbehør. Desserten var som sædvanlig en fyldig frugtsalat. Under middagen var der fransk visesang dirigeret af Patrick og senere også musik ved Jesper/Allan og huspianisten Bent. Allan havde også lavet en quiz med skakopgave, tysk og andre spidsfindige spørgsmål. Quizzen om fri bar for hele aftenen blev vundet af Hans Andersen - den bestod af fotos og musik vist på skærmen. Aftenen blev afsluttet med lynturnering og “Peters (h)jul”, hvor 4 tre-mandshold deltog. enkelte grupper, så meget kan ske i de næste runder. 15/1 2019 Jul og nytår er vel overstået, og forårssæsonen er kommet godt igang. Klubbens lynsmesterskab blev afviklet lige inden jul, og lynmester blev ikke overraskende Peter Mikkelsen, der i finalen vandt over Jon Johnsen - de samme der også var i pokalfinalen, og med samme resultat. Samtidig var der både æbleskiver og gløg lavet af Finna. Mange var mødt op til julefrokosten den 28. december, og den forløb på traditionel vis med sild, flæsk, pølse, grønlangkål og frugtsalat. Vi fik sunget franske viser, og “min onkel fra Minnesota” var også på besøg. Der var 2 quizzer - dels årsquizzen, hvor man skal gætte, hvad der sker i det kommende år. Desuden var der en quiz, hvor man skulle gætte mere eller mindre besynderlige ting fra verden; opfinderen af frisbeen blev fx selv omdannet til en frisbee. Aftenen blev afrundet med adskillige runder af “Peters Jul”, hvor man jo også får motion, da man skal bytte plads ved brætterne med jævne mellemrum Mandag den 14. januar havde vi besøg af Per Andreasen, der på sædvanlig veloplagt vis fortalte om løst og fast fra skakverdenen, fx anekdoter fra OL, kvíndeskak, skakopgaver og endelig simultan mod de mange fremmødte. Så vidt vides, vandt ingen over mesteren. Divisionsholdet er ved at komme igang efter en noget tøvende start. I første runde her i det nye år blev det 4-4 mod Kjellerup, der pt. ligger på en delt 3. plads. 10/2 2019 I morgen, dvs. den 11/2, er der et spændende skak-historisk foredrag. Mød op og hør/se anekdoter, spil og biografi om en kendt skakspiller. Klubturneringen er godt i gang, og efter 3. runde har flg. spillere lagt sig i spidsen. G1: 1. Peter Mikkelsen (3), 2. Arne Fjordside og Niels Chr. Davidsen (1½). Der mangler dog nogle partier. G2: 1. Jonas Bilstrup (2), 2. Fire spillere med 1½ G3: 1. Lars Jørgensen (2½), 2. Tre spillere med 2 G4: 1. Pia Nielsen, Bjarni Sørensen, Rasmus Røge (2) G5: 1. Alexander Kristensen (3), Tre spillere med 2 Som man ser er der hård kamp om placeringerne 11/3 2019 I denne uge er det sidste runde i holdturneringen, og divisionsholdet har spillet deres i går, dvs. søndag den 10. marts. Desværre manglede vi lige et halvt points for at blive i 2. division - ikke meget hen over en hel sæson! Vi endte med 23 points - samme antal som Aalborg 2, som dog havde ét sølle matchpoint mere end os; sidste år var marginalerne med os i sidste runde, men i år var det så modsat. Men vi lover at komme stærkt tilbage til næste år. Det skal nævnes, at i sidste runde spillede vi 3-5 mod topholdet Skive - et hæderligt resultat, når det betænkes, at vi næsten var 200 ratingpoints under ved hvert bræt. Skørpings andre hold spiller i aften - og her er der også spænding om stillingerne i flere grupper - opdateres. I klubturneringen er 4. runde spillet, og toppen er: G1: 1. Peter Mikkelsen (4), 2. Arne Fjordside (2½) G2: 1. Patrick Lemonnier (3), 2. Jonas Bilstrup (2½) G3: 1. Jesper Møller (3), 2. Jesper Hansen (3) G4: 1. Bjarne Sørensen (3), 2. Rasmus Røge (3) G5: 1. Alexander Kristensen (4), 2. Erik Christensen (3) Husk allerede nu at reservere flg. datoer i kalenderen, den 15. april er der generalforsamling for alle klubbens medlemmer. Og den 26. april er der afslutning med masser af mad, spil, sang og højt humør. Bemærk at det er en fredag. 17/3 2019 Det spritnye klubblad er på banen og kan læses under relevant fane foroven. Holdturneringen endte med en nedrykning og 2 oprykninger; nedrykningen er beskrevet nedenfor. I A-klassen vandt vi med 20½ points foran Jetsmark3 med 18½ points. I B-klassen vandt vi med 19p foran Aalborg8 med 14p. Vi har således 2 hold i mesterrækken næste år. 25/3, 2019 Brækkende NYT!!! Der har været stort ballade på klubbladets redaktion. Beskyldninger er føget gennem luften, og ingen kan enes om, hvilken linie bladet skal følge. Af samme grund har Skørping Skakklub nu ikke mindre end 2 klubblade! Skørping Skakklubs nye klubblad er netop nu lagt ind under fanen “Klubbladet”. Her kan man fx se et genoptryk af det allerførste klubblad fra november 1974. Der er således 45 års jubilæum for klubbladet i år. Derfor er det også trist, at det skulle ende på denne måde. Forhåbentlig genoprettes roen igen, når redaktørerne lige får vendt skråen. 1/4, 2019 Der mangler nu kun en runde i klubturneringen - og der er stor spænding om placeringerne i hver gruppe - dog er det sikkert, at Peter Mikkelsen bliver klubmester, da han har 6 points ud af lige så mange mulige. Stillingen før sidste runde på mandag den 8/4 er: G1: 1. Peter Mikkelsen (6), 2. Arne Fjordside/Regnar Simonsen (3½) G2. 1. Bo Lassen (5), 2. Jørgen Schacht (4) G3. 1. Lars Jørgensen (4½), 2. Jesper Hansen (4) G4. 1. Bjarni Sørensen (4), 2. Bent K. Nielsen (4), 3. Rasmus Røge (4) G5. 1. Leif Larsen (4½), 2. Alexander Kristensen (4½), 3. Homayun Fatahi (4½) 28/4, 2019 Skakåret i klubben er ved at være slut, men der er stadig mulighed for at spille skak hen over sommeren. Klubben har fx en 7-8 spillere, der deltager i Himmerlandsturneringen. Og som sædvanlig er der sommerskak ved forskellige klubmedlemmer; foreløbig har Stener Mousten meldt sig som vært, men der kommer helt sikkert flere til senere - så hold øje med hjemmesiden. Arrangementet ved Stener foregår på Granvej 7 i Rebild mandag den 17. juni kl. 18:00. Tilmelding på 60742815 eller mail: stener@hotmail.dk Redaktøren deltog ved Stener sidste år og kan melde om en rigtig hyggelig aften med god mad, skak og violinspil af værten. Klubturneringen er også afgjort og vindere af forårsturneringen blev efter de 7 runder: G1: 1. Peter Mikkelsen (6½), 2. Arne Fjordside (4) G2: 1. Bo Lassen (5½), 2. Jørgen Schacht (4) G3: 1. Lars Jørgensen (5½), 2. Jesper Hansen (5) G4: 1. Rasmus Røge (5), 2. Bjarni Sørensen (4½) G5: 1. Alexander Kristensen (5½), 2. Erik Press Christensen (5) Øvrige resultater kan ses under “Turneringer” Da Peter Mikkelsen også vandt efterårsturneringen, er han samlet set klubmester for denne sæson - stort tillykke med (endnu) et klubmesterskab! Årest afslutning blev afholdt i klubbens lokaler fredag den 26. april - og det blev en stor succés med et stort fremmøde på over 20. Maden var i sikre hænder på formanden Rasmus og ? 8/6, 2019 Det spritnye klubblad er nu klar - som sædvanligt spækket med spændende skakstof. Læs fx referatet af generalforsamlingen og highlights fra forårsturneringen og holdturneringen. Se det her Der er nu kommet flere muligheder for deltagelse i sommer skak - her er den opdaterede liste er: 22. juli, N. C. Davidsen, Madum Søvej 32, Hellum, kl. 19:00. Tilmelding dagen før på 53299745 5. august, Sv. E. Østergaard, Galleri Solbakken, Jyllandsgade 11, Skørping, kl. 19:00 NB! Her skal man tilmelde sig senest en uge før på 50821029 Sæt også kryds i kalenderen ved fredag den 16. august kl. 18, hvor der er kæmpeskak og lynskak ved byfesten i Skørping. 16/6, 2019 Der er flere muligheder for sommerskak. Som nævnt den 28/4 kan man spise/spille ved Stener Mousten. Den 22. juli foregår det i Hellum ved Niels Chr. Davidsen (Madum Søvej 32) omkring kl. 19. Der er også flere andre på tale. Kalenderen for næste sæson er klar - tjek under relevant fane. Mandag den 12. august lukker klubben dørene op for den nye sæson. Her er alle velkomne - specielt nye medlemmer kan uanset niveau komme og og få et par uformelle partier og en lille snak om skak, turneringer og klubben generelt. Den 17. maj stillede “Røverne fra Rold” op i bededagsturneringen i Aarhus. Røverne var i år Niels Jørgen Jakobsen, Peter Mikkelsen, Niels Chr. Davidsen og Regnar Simonsen. Røverne kom rigtig skidt fra start, da de kun fik 1 point i de første 2 runder. Herefter tog vi os sammen og havnede lidt under midten med 34 points for 7 runder (brætsejr gav 3p og remis 1p). Hvorfor vandt vi ikke?? De andre hold var marginalt bedre, fx stillede Mountain Lions med stormester Mads Andersen og IM Bjørn Ochsner. Her røverne klar til matchen - fyldt med optimisme. Niels Jørgen Jakobsen til venstre forventede vist en nem sejr over de unge fløse; vi tabte 4-0. Jeg (RS) spillede her mod John Christensen fra Silkeborg ved bræt 2; han er klart et stort talent, der allerede næsten er mesterspiller. Her vinderholdet Mountain Lions med Peter Grove, FM Nicolai Brondt, GM Mads Andersen, IM og DM Bjørn Møller Ochsner Niels Chr. har en lovende stilling mod en af de unge, men tabte få træk efter, da sort fik et tårn møvet  frem i h-linien mod hvids konge. Her en spændende stilling, som Peter Mikkelsen vandt, selv om sorts konge er under belejring fra mange fronter. Mountain Lions i kamp 25/8, 2019 Sommeren er ved at være ovre, og det er tid til skak i klubben. Klubturneringen starter mandag den 26. august - se programmet her, eller på DSU´s hjemmeside. Ikke mindre en 39 spillere har meldt sig klar til turneringen. Selv om man ikke deltager i denne turnering, kan man sagtens komme forbi og få et parti for hyggens skyld - kig op - alle er velkomne uanset niveau. Se også kalenderen for specielle arrangementer i løbet af året. 8/9 2019 Klubturneringen er kommet godt fra start, og resultater af de første 2 runder kan ses under “Turneringer”. Dem der har lagt stærkt ud er: G1. Peter Mikkelsen, 2p G2. Bo Lassen, 2p G3. Rasmus Røge, 2p G4. Poul E. Kristensen, 3p - et vundet uden kamp G5. Stener Mousten, 3p - et vundet uden kamp 5/10 2019 I klubturneringen er 5. runde spillet - dog er ikke alle partier afviklet, fx mangler en del partier i gruppe 3. Stillingen er pt. G1. 1. Arne Fjordside, 4p, 2. Sune Kovshøj, 3p G2. 1. Jørgen Schacht, 4p, 2. Sven Østergaard, 2½p G3. 1. Per Jacobsen, 4p, 2. Jakob Søgaard, 4p G4. 1. Kim Pors, 5p, 2. Poul Kristensen, 4½p G5. 1. Allan Jensen, 5p, 2. Stener Mousten, 4p Fredag den 4. oktober afholdt klubben en jubilæumsfest på Shell Motel i Støvring. Anledningen var 75 års jubilæum, da klubben blev stiftet tilbage i 1944. Der var dog også tidligere en klub i Skørping, men den blev nedlagt, og der var i en årrække ikke skak på klubplan  i Skørping. I anledningen af jubilæet har Hans Andersen og Niels Chr. Davidsen arbejdet med en bog om klubbens historie - den nåede desværre ikke at blive færdig, men forfatterne regner med, at den ligger færdig til jul. Til festen var omkring 20 fremmødte - og det blev en særdeles hyggelig aften, hvor “Min onkel fra Minnesota” blev afsunget flere gange - flot akkompagneret af Bent K. på keyboard. Og Patrick stod for en meget fransk soldatersang, der skiftevis skulle afsynges meget stille og meget højt. Og lad det være sagt, at klubbens medlemmer måske ikke altid synger helt rent, men de kan til gengæld synge meget højt. Maden var fortrinlig - buffét med alle mulige lækkerier, så ingen gik sulten derfra. I efterårsferien er der som tidligere år løvfaldsturnering i Skørping. I anledning af jubilæet vil præmierne i år være ekstra store!!! Vi starter fredag den 11/10 kl. 19. Spillestedet er forlagt til Hagensvej 7-9 i Støvring (hvor vi også spiller divisionskak). Lørdag den 12/10 starter 2. runde kl. 10, og 3. runde er samme dag kl. 15 Søndag den 13/10 spilles 4. runde kl. 10, og sidste runde kl. 15. Tilmelding på DSU´s hjemmeside - eller til formand Rasmus Kristiansen